Indisk kultur


Mange danskere vil gerne i kontakt med flygtninge og andre nydanskere. Nogle tøver, fordi de nødig vil bære sig dumt ad og er i tvivl om, hvordan man håndterer sproglige og kulturelle forskelle. Hvordan hilser man for eksempel på hinanden? Hvad spiser man? Hvordan undgår vi i det hele taget misforståelser?

Her får du gode råd til at omgås mennesker fra Indien (download dokumentet)

 

Mødet med en inder 

Indere er meget venlige, omsorgsfulde, nysgerrige og stiller tit mange spørgsmål. Og meget lig danskere er indere også hjælpsomme og stolte af deres kultur. Modsat danskere er indere utrolig snakkesalige, også over for fremmede. Så hvis to fremmede indere tilfældigvis følges ad eller rejser sammen, kommer de ikke til at sidde i stilhed med hver deres ting, de vil snakke hele vejen.

Indere har to forskellige måder at hilse på. Den høflige måde at hilse på er ved at sige ”namaste”, mens man holder håndfladerne mod hinanden og fingerspidserne opad, denne hilsen bruger man ved mødet med nye folk og andre, man skal udvise respekt overfor. Den anden mere afslappede og venskabelige hilsen er ”hello”.

I indisk kultur er kram og kys ikke normalt, så man skal undgå at give kram eller kys til indere, medmindre man kender dem rigtig godt.

Indere går meget op i gæstfrihed, så de er altid glade for at se udlændinge i Indien. Hvis man som udlænding besøger en indisk familie, kommer man bestemt ikke til at gå sulten hjem. Indere behandler deres gæster så godt som muligt ud fra deres omstændigheder, så udlændinge får gode minder med hjem fra Indien og har lyst til at komme igen. Al gæstfriheden kommer ud af den indiske talemåde: ”Atithi Devo Bhava”, som betyder: ”En gæst er tilsvarende gud”. Så gæstfrihed er meget vigtigt for de fleste indere.

 

Familieliv og kønsroller

Inden for indisk kultur er det normalt at have meget store familier, og børnene bor ofte hos deres forældre i lang tid, selv når de bliver gift og har fået børn. Så der kan nemt bo fire generationer lykkeligt sammen i ét stort hus. Derfor kan forældre også tillade sig at skælde deres børn ud, helt op til en alder af 50, da de ofte stadig bor under samme tag, og de fleste børn i Indien vokser op med meget lidt privatliv.

Herudover lærer børn i en meget ung alder at respektere de ældre samt lytte til og adlyde alt, hvad de ældre siger. En særlig måde, som børn kan udvise respekt over for ældre, er ved at røre de ældres fødder eller sige ”namaste”.

For indere er et barn en gave. Før i tiden har der været forskel på, om man fik en dreng eller en pige, men i dag bliver et barn i lige stor grad set som en gave, uanset køn. Lydighed og respekt efterfulgt af kærlighed, pligter og ansvar er egenskaber, der er vigtige for indere at give videre til deres børn.

Når det kommer til kønsroller i Indien, er det godt at vide, at Indien er en mandsdomineret kultur. Mænd bliver generelt set som mere værd end kvinder. Men samtidigt er der kommet forskel på, om man bor i byen eller i landdistrikterne. Jo tættere man kommer på byerne, jo mere vestlig bliver indernes kønssyn også.

I landdistrikterne er det mændene, der har stort set al magten og bestemmer det hele. Kvinderne i landdistrikterne er også ofte mere tilbageholdende, når de er sammen med mænd. Som kvinde i landdistrikterne er der flere regler og begrænsninger at følge i forhold til kvinderne i byerne. I landdistrikterne forventes det, at gifte kvinder går med en traditionel ”sarees lehenga”-påklædning, samt et slør til at dække deres ansigt. Herudover har disse kvinder meget at se til: De skal ordne hjemmet, arbejde i markerne og hente vand, mens det er okay, at mændene sidder og snakker sammen hele dagen.

På den anden side er kønnenes værdi i byerne næsten den samme. Mænd og kvinder er mere afslappede omkring hinanden, mændene bestemmer ikke alene, kønsrollerne er mere lige og er noget, man kan snakke om i byerne.

For indere er respekt meget vigtigt. Derfor forventes det også både i byerne og i landdistrikterne, at mænd og kvinder har respekt for hinanden.

 

Religion, fester og traditioner

Indien er et land med mange religioner. Der er både hinduisme, islam, kristendom, sikhism, buddisme, jainism og parsi.

Hinduisme er dog den religion, der er mest praktiseret i Indien. Som hinduist er der mange ritualer, tilbedelse af guder, meditation, reinkarnation, besøge pilgrimme og templer, og så har hinduister en helt masse festivaler i løbet af året, som de følger. Der er så mange, at næsten hver dag er en festival.

Hver festival har sin egen vigtighed, og de bruges til at fejre naturen og relationer. De største festivaler er:

  • Sakranti, som fejrer solens position, og den indikerer skift af årstid. Fejres d. 14. eller 15. januar.

  • Holi kaldes også farvernes festival. Her fejres, at det gode har vundet over det onde, og de smører farver på alle.

  • Rakhi fejrer forholdet mellem brødre og søstre. Søstre binder et bånd kaldet ”rakhi” rundt om brødrenes arme, og til gengæld lover brødrene at beskytte deres søstre, og så giver de hinanden gaver.
  • Ganesh Chthurthi er en ti dages lang fejring af guden Ganeshas fødsel.
  • Navrathra er en ni dages lang fejring af guden Durgas ni former.
  • Dashara er en 21 dages lang fejring af guden Ramas sejr over Ravanaa.
  • Deepawali er en fem dages lang fejring af, at guden Rama kommer tilbage til sit hjem efter 14 års eksil, og at Ravanaa blev dræbt. 

 

Generelt når indere holder fest er de tre vigtigste elementer: gæster, god mad og gud.

Når det kommer til, hvordan man håndterer et dødsfald i Indien, kommer det meget an på den enkeltes religion. Hinduer og sikher bliver kremeret, helst inden solnedgang den samme dag.   Hinduer har en sørgeperiode på 12 dage, når en mand dør og 11 dage, når en kvinde dør. Hertil hører udførsel af forskellige ritualer og tilbedelse af nogle guder, så sjælen kan finde vej til gud.

Hinduer giver også forskellige ting som tøj, mad, redskaber, reb, gryder osv. til den afdøde, for de tror på, at når de giver de ting her på jorden, vil sjælen modtage det i himlen. Sorgperioden består af 11/12 dage, fordi hinduerne tror på, at det tager 11 dage for sjælen af forlade jorden og forlade sine kære. I sorgperioden går den afdødes familie med hvidt tøj, som et udtryk for sorg.

  

Kastesystemet

Det hinduistiske kastesystem har stor påvirkning på det indiske samfund, selvom det officielt blev afskaffet i Indien i 1950. Kastesystemet, også kaldet varna-systemet, er inddelt i fire kaster:

  1. Kshtriya, som er konger og krigere
  2. Brahmins, som er kloge, der skriver og læser litteratur samt udfører tilbedelse af guder eller rådgiver konger
  3. Vaishya, som er forretningsfolk
  4. Kshudra, også kaldet de urørlige, fordi de er de laveste i kastesystemet og står for rengøring, bygningskonstruktion og andet.

Før i tiden blev man placeret i sin kaste alt efter evne, men nu bliver det bestemt, når man bliver født, hvor man arver kasten fra sine forældre. Den kaste man tilhører, er den der påvirker hvilken form for job man får og hvem man må gifte sig med. I landdistrikterne er det rigtig hårdt at være i den nederste kaste, de urørlige, og de bliver chikaneret af de andre kaster. Men i byerne er det blevet ulovligt at vise nogen form for forskel på mennesker på baggrund af kaste.

 

Venskaber 

I et venskab vægter indere at sige sandheden, at holde det man lover og at hjælpe hinanden som de vigtigste egenskaber hos en god ven. Indere har en gensidig forventning om, at venner altid er der, når man har brug for det.

Da Indien er et meget stort land, er det ikke altid nemt at ses med sine venner, da de kan bo langt væk. Men inderne gør meget for at holde kontakten med deres venner. Så hvis venner bor langt væk, snakker de tit i telefon eller skriver sammen, og bor vennerne tæt på, ses de tit.

 

 



Kategori: Beskrivelse af forskellige kulturer

Vil du vide mere?

Thomas Høyer
er ansvarlig for hjemmesiden. Og du er også altid velkommen til at kontakte andre af Indre Missions Tværkulturelle medarbejdere, hvis du vil vide mere. 

Du kan finde medarbejderne her