Den anden dag fik jeg lov til at høre et dejligt vidnesbyrd fra en tyrker. Jeg kan desværre ikke fortælle hendes navn.
Allerede som 5 årig begyndte hun at interessere sig for kristendommen, selvom hele familien var muslimsk. Gennem tv – programmer og radio hørte hun små brudstykker om kristendommen, selvom det ikke var i orden for familien. Gennem barndommen var der flere tidspunkter, hvor Gud arbejdede med hendes tro, så hun til sidst ønskede at blive kristen.
Det endelige gennembrud til tro skete da hun var 14 år. Siden er både hendes mor, søster og svoger og flere andre i familien blevet kristne. Hendes far var meget imod, at hun ønskede at blive kristen. Derfor forsøgte han at få hende gift bort til en muslimsk slægtning, så hun måske derved kunne vende tilbage til den muslimske tro. Det lykkedes ikke og hun blev gift med en kristen og flyttede ud af landet.
Nu arbejder hun for at andre tyrkere skal blive kristne. Det triste er, at hendes mor endnu ikke kan få lov af sin muslimske mand til at gå i kirke. Så hun må nøjes med at være sammen med kristne ved besøg og samtaler i deres hjem. Allerede på Paulus’ tid kom der flere menigheder i Tyrkiet, og omkring år 1900 var der 20% kristne i Tyrkiet. Deportationer og forfølgelser fik dog tallet ned under 1% men måske begynder det at gå den anden vej igen?
Af Daniel Ettrup Larsen, tværkulturel konsulent, marts 2012
English
Español