Er det altid let at have venskaber på tværs af kulturer? Bestemt ikke. Men er det vigtigt? Rungende ja!
Hver måned samles en lille flok flygtninge og danskere fra forskellige byer på Djursland til en fælles venneaften i Vivild. Det har de gjort i fire år nu. Konceptet er simpelt: Aftensmad, opvask, sange med fagter, andagt, snak i grupper, hygge, spil og kaffe og farvelknus. Vi har tit spurgt os selv, om vi ikke skal gøre noget nyt; peppe programmet lidt op og ikke hænge fast ved gamle vaner. Men de fleste gange kommer næste spørgsmål prompte: For hvis skyld?
Selvfølgelig har aftenerne ændret sig over årene. Vi er rykket fra Rønde til Vivild til Grenå og er nu tilbage i Vivild, så fleksibilitet fylder meget. Men genkendelig er bestemt også et nøgleord. Der er så meget usikkerhed i vores nydanske venners liv, men her har de én aften om måneden med genkendelighed og tryghed. Og trofasthed! Det er nemlig alt det, der sker imellem aftenerne, der virkelig rykker noget. Pensionerede og passionerede danske ægtepar, der troligt ringer, besøger og inviterer deres venner ind i deres hverdag og i deres hjerter. Dem skrives der for lidt om. Så hermed en hyldest til ildsjælene bag rampelyset!
Af Johane Ettrup Larsen, tværkulturel medarbejder i Østjylland og IKC, december 2019
English
Español