”Vi er vant til at tage imod flygtninge på Bornholm,” fortæller missionær Palle Kure i telefonen fra Aakirkeby. ”Vi har gennem årene fået kvoteflygtninge fra steder som Bosnien, Irak, Nepal og Myanmar (Burma). I vores lokalsamfund og i det kirkelige arbejde er der et engagement i dem der kommer.”
For tiden er det så flygtninge fra særligt Syrien, Iran og Eritrea der er opgaven. Øen har tre asylcentre: Rønne, Aakirkeby, og på den nedlagte flyvestation i Almindingen. En hel del enkeltpersoner, kirker og fællesskaber har kontakt med asylansøgere og flygtninge.
Messy Church og fællesspisning er fine måder at være sammen på
Der er børn fra flygtningefamilier, som bliver inviteret med i børneklub. Nogle af asylansøgerne og flygtningene kommer til møder og gudstjenester. Nogle deltager fast i dåbsundervisning. Erfaringen i Indre Mission er, at to typer arrangementer er særligt gode for dem, der ikke kan dansk eller engelsk: Messy Church og møder med fællesspisning. Messy Church er for alle generationer med dropin aktiviteter, fællesspisning og forkyndelse. Her er der noget praktisk man kan gøre sammen eller deltage i på lige fod, som for eksempel at flette julestjerner i december!
Forkyndelsen
Aakirkeby IM har tilbudt bibelteksten og Fadervor på asylansøgernes sprog. Alene det kan give asylansøgerne udbytte af ganske almindelige møder i missionshuset. Sidste sommer inviterede de til bibelcamping uden at have mulighed for at tolke store dele af programmet. ”Vi udleverede bibeltekster og gav korte resuméer af indholdet af forkyndelsen. Det var de fremmedsprogede glade for.”
Men særligt Messy Church og møder med fællesspisning er gode arrangementer. Asylansøgerne bidrager også. ”Iranerne insisterede på at lave mad,” fortælle Palle Kure. ”Ved Messy Church i Rønne vil vi lave en aktivitet, med en farsitalende der kan sætte gang i samtale om teksten.”
Kristendomskursus og dåb
I Rønne, Aakirkeby og andre steder er asylansøgere blevet døbt. I Rønne har sognepræst Peter Hauge Madsen siden vinteren 2016 holdt kristendomskursus for asylansøgere hver torsdag. Mange vil døbes. Der var dåb både i pinsen og i efteråret 2016. Undervisningen er en stor opgave, og en præstekollega hjælper nu til. ”For tiden er vi 25-30 mennesker hver gang. Der kommer nye asylansøgere med, som allerede er døbt andre steder og nu er blevet flyttet til Bornholm,” fortæller Peter Hauge Madsen. ”Samlingen om torsdagen er deres ugentlige kristne fællesskab. Vi underviser på engelsk og gennemgår søndagens prædiketekst. Der er altid en asylansøger, der kan oversætte til farsi. De taler sammen om teksten på farsi. Der er andre end farsitalende med, og de hænger på så godt de kan. Vi skal snart have en dåbsklasse i gang igen, for der er flere, der gerne vil døbes,” fortæller han.
Kontaktpersoner
Folk fra en del af øens forskellige menigheder og missionsforeninger engagerer sig i asylansøgerne, selvom det er besværligt at holde kontakten, når asylansøgerne bliver flyttet rundt mellem asylcentrene. Nogle er blevet kontaktpersoner for flygtninge, som har fået asyl og som får hjælp til at læse breve fra det offentlige og følgeskab til møder med Jobcenteret mm. De, der får asyl og bliver boende på Bornholm skal have tilbud om at blive knyttet til et lokalt kristent fællesskab, og det bliver der arbejdet på, fortæller Palle Kure.
Fælles inspiration
Bornholm har gode kirkelige og folkelige netværk for samarbejde om flygtninge. Indre Mission er en del af Evangelisk Luthersk Samråd på øen, og i det regi er Indre Mission tovholder for et kommende inspirationsmøde for præster og ledere om, hvordan vi møder de fremmede. Der bliver workshops om de højaktuelle emner, at være kontaktperson for folk med opholdstilladelse og hvordan vi får dem integreret i de kristne fællesskaber.
Bornholmernes reaktion
Flygtningearbejdet er udfordrende, fortæller Palle. Der er tidskrævende transport, og kommunikation er vanskelig, når man ikke har fælles sprog endnu. Sammen med udfordringerne oplever bornholmerne positive og dejlige ting. ”Ens eget liv bliver sat i relief. Vores udfordringer virker sommetider små, når vi hører flygtninges beretninger. Man møder mennesker med helt andre typer udfordringer end vi har – og man møder mennesker, der er som vi selv er, og vi mærker hvor ens vi er. Arbejdet tilfører noget til vores fællesskab.”
Danmark tager imod færre asylansøgere, og derfor er mange asylcentre blevet lukket. Men der er fortsat tre centre på Bornholm. ”Der er en del ret gode historier fra Bornholm om flygtninge og integration,” siger Palle Kure. Borgerne på Bornholm har lige så forskellige holdninger til flygtningespørgsmålet som i resten af landet, men der bliver løftet mange opgaver gennem frivillig indsats. Palle er rørt over den flotte opbakning til flygtningearbejde fra lokalsamfundet. Han har aldrig fået nej fra nogen i byen, når han beder om hjælp til lektiecafe eller om hjælp til et konkret spørgsmål, han ikke selv kender svaret på. I et mindre lokalsamfund har flygtninge en anden form for synlighed. Det skaber handling.
Dét er godt at opleve!
Palle Kure glæder sig over tre ting.
- Der findes et landsdækkende netværk i det tværkulturelle arbejde – man kan maile sammen om en familie, der skal flyttes til et asylcenter et andet sted i Danmark. Det er meget, meget vigtigt for flygtningene! Der er god vilje til at arbejde sammen på tværs. Kirkelige netværk kan mere end så mange andre netværk.
- Det kan, med små justeringer, lade sig gøre at invitere med til almindelige møder og gudstjenester. Også på Bornholm er der migrantmenigheder. Men Palle ser, at folk nu laver aktiviteter, som knytter de nye farsitalende og andre kristne til de danske kristne fællesskaber. Særligt de farsitalende har ingen kirketradition med hjemmefra, og så giver det rigtig god mening, også fordi vores kristne fællesskaber har brug for fornyelsen.
- Det er fantastisk med Helligånden! Jeg har oplevet, hvordan de kan referere hovedindholdet af den tale, som de ikke fik oversat. Ånden udlægger den for dem. At opleve det er både trosstyrkende og ydmygende for en prædikant! Det er pudsigt, når vi ikke har tolke til et arrangement og flygtningene kun får bibelteksten udleveret på deres eget sprog, og det så viser sig at være nok – faktisk mere end nok. Her bliver vi mindet om, at det er Ånden, der udlægger teksten. Vi ved det godt, og underviser om det, men her bliver det tydeligt.
Af Krista Rosenlund Bellows, landsleder i IMTA, februar 2017
English
Español