Mit navn er Anna-Kathrine Thunbo Pedersen. Jeg er 54 år, uddannet teolog, og er fra 1. august 2021 ny leder i IKC i København. Jeg har tidligere beskæftiget mig med tværkulturelt arbejdet både i Dansk Armeniermission og Promissio, men har også haft administrative stillinger i KFS og Indre Mission. I 2020 flyttede min mand, Per, og jeg tilKøbenhavn, fordi Per havde fået en stilling som sognepræst i Kingos Kirke på Nørrebro. Nu er jeg landet ’her’ i IKC og det er jeg utrolig glad for.
Jeg nyder den daglige cykeltur fra Ydre Østerbro, hvor jeg bor, ind til Israels Plads, hvor IKC har til huse i missionshuset Bethesda. Jeg bruger tit turen til at takke Gud for muligheden for at arbejde med tværkulturel mission. Og det giver god mening at stemme sindet til tak før arbejdsdagen begynder. For: ”man ved aldrig på forhånd, hvad dagen bringer” – som en tidligere IKC-leder sagde til mig. Efter de første tre måneder kan jeg kun bekræfte, at det er sandt. Hverdagen i IKC kan være hektisk, men også fuld af skønne overraskelser.
Det er en stor gave, at IKC har erfarne medarbejdere, der kender de daglige rutiner. Vi er også ved at have vores volontører på plads og har for første gang siden sommerferien oplevelsen af at have hænder nok. Inden vi går på juleferie har vi planlagt en visionsdag, hvor vi vil evaluere vores aktiviteter i lyset af IKCs mission. Det ser jeg meget frem til.
d. 8. november 2021