Nyt ansigt i IKC, København

, 05.09.2011

For otte år siden flyttede min kone Anna og jeg som nygifte til København. Jeg hedder Anders Graversen og har lige rundet de tredive år. Anna kommer fra Sydkorea, og efter de første to uger i København var hun med til sin første danskundervisning i IKC. Samtidig startede jeg på Dansk Bibel Institut’s treårige TværKulturelle Missionsuddannelse. IKC og det kirkelige tværkulturelle arbejde har siden da ligget mig på sinde, og det er en drøm og et privilegium, som nu er gået i opfyldelse med ansættelsen i IKC.

Efter to år lykkedes det at blive familiesammenført, dog stadig kun med en midlertidig opholdstilladelse. Vi har fået Samuel, som lige har fejret sin syv års fødselsdag, og Jonatan på godt tre år. I januar 2011 blev jeg Cand. Teol. fra Københavns Universitet, og efter pastoralseminariet blev jeg ansat som daglig leder for IKC, København per 15. juni 2011.

IKC sprudler af liv, mission, dialog, diakoni og kristelig medvandring. Vore mange tilbud ville aldrig være mulige uden mine kompetente kollegaer og den store uvurderlige hjælp fra de frivillige. 

Af Anders Graversen, leder af IKC København, september 2011