Indre Mission søger to volontører til IKC København

, 09.04.2021

To volontører søges til IKC København

Du kan se frem til et spændende år i et godt arbejdsteam, hvor I sammen møder mennesker fra alverdens lande. Glæd dig til at række ud og tage imod flygtninge, indvandrere, udvekslingsstuderende og andre, som har brug for at mærke Guds kærlighed og lære Jesus at kende.

Vi søger to volontører fra 1. august 2021 – i udgangspunktet for et år.

Du får arbejdsplads i det store missionshus, Bethesda, som ligger i hjertet af København. Herfra kan du hurtigt og nemt komme rundt i vores spændende hovedstad.

Fire til fem dage om ugen tilbyder vi dansk- og engelskundervisning, lektiehjælp, bibelstudium og fællesskab. Som volontør er du en del af IKC-teamet af ansatte og frivillige. Du får udfordringer i en palet af forskellige arbejdsdage.

Dine opgaver bliver at:

- bygge relationer til elever og andre brugere

- hjælpe til med dansk- og engelskundervisning

- deltage i bibelstudium og arrangere udflugter
- sørge for praktiske opgaver sammen med andre

Vi forventer, at du er personligt kristen og kan bakke op om de evangelisk-lutherske værdier. 

Ligeledes at du trives med både travlhed og gode samtaler, er parat til at lære nyt og går positivt ind i fællesskabet med nye mennesker.

Som medarbejder forventer vi, at du bakker op om Indre Missions arbejde. Det gør du bl.a. ved selv at komme i et lokalt IMU- eller IM-fællesskab.

Spørg gerne efter flere oplysninger hos IKC-leder Mika Raja Bak-Skovenborg, tlf. 22 55 26 78, mika(at)ikcenter.dk eller regionsleder Kurt Kristensen, tlf. 30 49 24 10.

Ansøgningsfrist den 7. juni 2021.
Ansøgning, cv og referencer sendes til: kurt.k(at)indremission.dk

Del med andre: