I maj 2005 begyndte Kirsten Søvndal Jiang som IM’s første tværkulturelle medarbejder i Aarhus. Hun hentede inspiration i København og inviterede fra august til danskundervisning i missionshuset Eben-Ezer to gange om ugen. I begyndelsen kom der to. Et år senere rundede hun de 20 deltagere. Årsrapporten fra dengang fortæller om arbejde, opgaver og behov, der stadig findes: danskundervisning med fælles frokost, sommerafslutning, juleafslutning - og ønsket om at bringe IM’ere og nydanskere sammen. Samtalerne om tro fandt også sted i Gellerup hvor Kirsten samlede unge kristne og muslimske piger i kirken til pigecafé, hvor de lærte hinanden og hinandens tro at kende. Tillykke til Aarhus med de 15 år!
maj 2020