Efter en til- og ombygning af missionshuset i Odense i 2014 blev der mulighed for at åbne en café i stueetagen. Efter ca. et års prøvetid målrettede vi caféen til mennesker, som ønskede at bruge det, de lærte i sprogskolen i praksis.
For øjeblikket er vi fem faste medarbejdere, som stort set er der hver mandag eftermiddag i åbningstiden fra 14-16.30. Der kommer mellem fem og ni flygtninge og indvandrere fra mange forskellige lande, som ønsker at være sammen med os. De fleste er muslimer, få kristne og nogle med buddhistisk eller anden østlig religion.
Vores formål er at hjælpe flygtninge og indvandrere med at lære at tale dansk ved at være sammen med dem og tale om, hvad de ønsker på et ganske almindeligt hverdagsdansk. Arbejdet gøres ud fra missionshuset, som også lægger lokaler til. Vores ønske med caféen er, at flygtninge og indvandrere erfarer, at vi som kristne giver dem af vores tid og hjælper dem med det, de har brug for. Vi ønsker at vise vores tro i gerning, og at de derigennem ønsker at høre mere om, hvad der motiverer os. Vores dybeste ønske er, at mennesker lærer Jesus at kende, så de kan erfare glæden og trygheden i at have Gud til far og Jesus som frelser. Dette ønske er ikke specielt for dem, som kommer i caféen, men for alle de mennesker vi er i berøring med: naboer, venner, familie osv.
Samtidig skal siges, at vi naturligvis respekterer dem med en anden religion og ikke skelner i vores samvær og hjælp mellem hvilken tro, mennesker har. Vores frustration er, at vi i vores Tal Dansk Café tilsyneladende ikke har set muslimer vende sig til Jesus, sådan som det sker i andre byer. Men der er jo heller ikke lovet os, at vi skal se sådanne frugter af vores tjeneste. Vores opgave er at vise dem Jesu sindelag, så er det Guds ansvar at skabe troen. Det trøster vi os med!
Gennem arbejdet har vi erfaret, at samvær med flygtninge og indvandrere skaber relationer og venskab. Det betyder, at medarbejderne knytter særlig kontakt med nogle af brugerne: Får besøg af dem og kommer selv på besøg, hjælper dem med hvad der er nødvendigt.
Vi har også kontakt til nogle, som ikke kommer i caféen. Det skyldes ofte, at der i café tiden er børn i familien, som skal passes hjemme, eller at de er så ”dårlige”, at de ikke orker at tage af sted. Det kan også være skole eller arbejde, der forhindrer dem i at komme.
Hjælpen kan bestå i meget forskelligt: Hjælp til at søge om pas ved at udfylde en blanket fra hjemmesiden. Køre til Svendborg og søge om forlænget opholdstilladelse. Være støtte til en ung mand, som er kommet i lære i Rema 1000. Hjælpe en muslimsk dreng til at blive skrevet op til konfirmandforberedelse. Købe bil. Tage med i banken. Finde frivillige til ugentlig lektiehjælp til to drenge i 9. klasse. Finde indbo og flytte det for en ung alenemor til to små børn fra Eritrea osv. osv.
Arbejdet er meningsfyldt, fordi vi erfarer, at de flygtninge og indvandrere, der kommer, er glade for samværet og fællesskabet med os. Det udtrykker de tit og siger også, at de lærer mere dansk ved at tale og være sammen med os, end de gør i sprogskolen. Det er meget tankevækkende.
Af Ellen Holst Nielsen, Februar 2020
English