Mange kvoteflygtninge og asylansøger egennemlever store udfordringer både før og efter ankomst til Danmark. Denne artikel skal handle om nogle af de mennesker, der oplever Danmark fra den gode side lige nu.
PÅ EFTERSKOLE
Jannick kom som uledsaget flygtningebarn fra Congo til Danmark i januar2007. Efter 7 måneders skole bestod han dansk niveau 3. Nu går han på efterskole og vil fortsætte efter sommerferien. Kort tid efter ankomsten til Danmark mødte han Evald ved en velkomstfest, som røde kors arrangerede. Siden da har de holdt tæt kontakt og de betyder meget for hinanden. Evald siger: ”Han er værdifuld, det er han godt nok. Jeg vil gerne være med til at løfte ham“. Evald og hans kone er blevet reservefamilie for Jannick. Evald oplever, at når han giver noget ud til mennesker, der har brug for det, så giver Gud dobbelt tilbage. De ser hinanden de fleste weekender, når Jannick ikke er på efterskolen og ofte ringer de sammen og taler om mange ting. Om søndagen, når Jannick er i Skive, kommer han i Congomenigheden, som lejer missionshuset til gudstjenester. Der mødes han med andre unge fra Congo, hvoraf 5-7 af dem også kommer fast til Indre Missions Ungdomsmøder i huset.
VENSKABSFAMILIER
Jens og Sigrid fra Ribe har stor erfaring i at møde flygtninge. Gennem dansk flygtningehjælp har de gennem en årrække været engageret i et cykelprojekt, lektiecafé og er venskabsfamilie for flere flygtninge. Om det at være venskabsfamilie fortæller Sigrid: ”Det har betydet rigtig meget for os, vi har fået nogle venner for livet og jeg er sikker på, at når vi bliver gamle og ikke kan klare os selv mere, så har vi nogen, som helt sikkert vil træde til og hjælpe os med praktiske ting.“ Sigrid fortsætter: ”Vi har hjulpet nye flygtninge i Danmark med papirarbejde, cykler, flytning og mange andre ting, men vi har fået så meget igen. Vi har fået en ekstra familie gennem dette. Vi har god kontakt med vores egne børn, men de bor langt væk, så vores venskabsfamilier gør, at der ofte kommer unge i vores hus.“ Der er 10-15 danske familier eller singler i Ribe, der har venskabsfamilier, de fleste er i alderen 50+. Der er brug for flere siger Sigrid og understreger at ”Det giver rigtig meget til flygtningefamilierne, men det giver også en dimension til vores liv, som vi ikke vil undvære, det bliver man først klar over efter et stykke tid.“ Flere af de mennesker, de har mødt gennem dette arbejde er solstrålehistorier. De bidrager meget til det danske samfund, en burmeser har endda 1½job, fordi begge arbejdsgivere har brug for ham.
OPHOLDSTILLADELSE OG FREMTID
Den irakiske familie var kommet til Danmark i henholdsvis 2001 og 2005. Da de endelig stod med opholdstilladelsen i hånden og kunne flytte til Kalundborg forandredes deres liv radikalt. Efter flere års ventetid på danske asylcentre, kunne de pludselig flytte, gå til danskundervisning og komme i praktik til et job. Et halvt år efter opholdstilladelsen kan de nu få et rigtigt job og bidrage til det danske samfund ved at betale skat. Nu har de også frihed til at besøge deres familie udenfor Danmarks grænser. De kan bo og leve som andre i vores samfund. Det er selvfølgelig fantastisk og svært at beskrive, hvor meget det betyder for familien. Adel fortæller, at det ikke er alt der er godt ved at flytte fra centeret. De savner de andre irakere fra asylcenteret. De familier, der har fået opholdstilladelse, er nemlig flyttet til forskellige byer. Heldigvis har de fået en ny ven fra Afrika og i kirken, hvor dekommer hver søndag, møder de også nye.
Af Daniel Ettrup Larsen, Tværkulturel konsulent, maj 2009
English