Mika Raja Bak-Skovenborg stammer fra Nordsjælland, med Helsinge og Gilleleje som hjemegn. Han er gift med Anju og har læst på Københavns Universitet. Derfra har han en BA i antropologi og en MA i Afrikastudier. 1. december sidste år blev han leder af IKC i København. Nogle måneder før var han begyndt som volontør samme sted.
Hvad fik dig til at søge til IKC?
Jeg var færdig med studierne og søgte arbejde og havde ikke fundet noget endnu. Jeg ville gerne arbejde i et job med missionsperspektiv, og jeg så opslaget om volontør i IKC på nettet. Jeg søgte IKC fordi jeg virkelig gerne ville i gang med at lave noget, og IKC var et spændende sted at lære at kende. Jeg fandt ud af, at det godt kunne løbe rundt for Anju og mig med min volontørløn. Jeg havde hørt om IKC og syntes det var interessant arbejde. Faktisk havde jeg joket med, at IKC var et sted, hvor min uddannelsesbaggrund passede ind. Det at kigge ud i verden, være kulturelt interesseret og have kendskab til mange sprog og kulturer. Da jeg jokede med det vidste jeg, at der ikke var et job der!
Så fik lederen af IKC nyt job. Hvad gjorde du dig af overvejelser da det skete?
Jeg synes det var brandærgerligt, at han skulle stoppe. Det var min første tanke. Jeg havde lige fundet mig til rette og var glad for mine kolleger, og så stopper en af dem. Så blev jeg opfordret til at søge stillingen. Det gik jeg og tænkte over lige fra lederen stoppede til ansøgningsfristen kom.
Hvad fik dig til at beslutte at søge?
Vi overvejede andre ting og var så småt begyndt at lægge planer. Så kom det her, og det forvirrede mig lidt. Det var potentielt en stor mulighed for mig, for det vil give mig erfaring med f. eks. ledelse og økonomistyring i en ung alder. Vi bad meget. Er det her en af flere muligheder, eller er det mere end det? Vi ville gerne være åbne for Guds ledelse, hvis det her var et job jeg skulle have. Så jeg søgte, og vi bad om at jeg ikke ville få det, hvis det var en forvirring vi ikke skulle tage alvorligt.
Hvad fortæller du om IKC når folk spørger?
Jeg svarer at IKC er et åbent sted, hvor nye udlændinge i København kan komme, hvad enten de er flygtninge, udvekslingsstuderende, gift med en der har et job her, eller de er blevet gift med en dansker. De kan komme uforpligtende i IKC og få undervisning i dansk eller engelsk, og de kan få et socialt netværk her. Jeg er rigtig glad for, at der er en atmosfære her, hvor folk kan slappe af og opbygge kendskab og venskab på tværs af kulturer. Netværk mellem mennesker er en stor del af hvad vi er. Vi tilbyder bibelstudium på spansk, persisk, dansk eller engelsk alt efter behov. Midt i alle aktiviteter lægger vi ikke skjul på vores kristne tro og at vi gør det her gratis fordi vi gerne vil give den kærlighed fra Gud videre som vi har mødet.
Har du drømme for IKC her få måneder efter at du er begyndt?
Jeg drømmer om en mere stabil medarbejdersituation. Vi har gode medarbejdere, volontører og praktikanter. Men den tid jeg har været her, har der været en del omstilling. Min drøm er et stærkt samarbejde mellem IKC og alt det andet arbejde i IM, så vi er en integreret del af hinanden. At vi identificerer os med hinanden her i Bethesda, at vi giver en hjælpende hånd til de andre ligesom de gør til os. At vi vældig lavpraktisk interesserer os for hinanden og lever med i hvad kollegerne laver i Bethesda og i hele IM’s region Øst. Høre til hinanden og snakke med hinanden og bringe vidnesbyrd videre til hinanden – for vi lever jo alle af gaver der gives til IM, og vi kan give hinandens vidnesbyrd videre i bevægelsen. Den indre mission tænker jeg som missionen i Danmark. Nogle arbejder i DFS, nogle rundt i lokalsamfund som f. eks. Slagelse og nogle i storbyen blandt dem, der er nye i landet. Alt sammen er det indre mission inden for landets grænser og en del af et fælles projekt.
Du har en bachelorgrad i antropologi og en mastergrad i afrikastudier. Hvad er det du kan fagligt?
Jeg har et øje for at stille spørgsmål, som åbner for at kunne forstå en kultur. Jeg har en interesse for at spørge hvorfor vi gør som vi gør. Her kommer antropologien ind. For eksempel er en juleaften ikke bare en juleaften. Der er mange ting på spil. Hvorfor er kirsebærsovsen kold og ikke varm? Mange ting fortæller om de mennesker, der er tilstede. Jeg har venner fra Mellemøsten, Afrika og Sydøstasien. Jeg tror jeg kan vejlede folk, hvis de er i tvivl om hvordan de skal omgås venner af anden etnisk baggrund. Jeg kan give tips.
Kan du give ét generelt godt råd om mennesker og kulturer? Eller er vi så forskellige, at der ikke er et ens godt råd om alle?
Hav en interesse for den enkelte persons baggrund. Spørg ind til personens historie. Det gælder hvad enten det er en flygtning fra Rwanda eller en vestsjællænder. Det er en gave at give folk at spørge til deres historie og deres kulturelle baggrund!
En opfordring til læserne?
Lad smartphonen blive i lommen i det offentlige rum, for så får du chancen for at møde mennesker du ellers ikke møder. Det er svært for mange af os at møde nydanskere, fordi vi færdes andre steder i det offentlige rum end de gør. Men man får chancen når man sidder i bussen eller toget og lader smartphonen blive i lommen. Tag den chance!
Er der noget du gerne vil have folk til at bede for?
Bed for vi ansatte i IKC og andre steder om at vi får styrke til at løfte opgaverne og samtidig husker at vi ikke er uundværlige i tjenesten. Det er vigtigst at holde os til Gud og lade ansvaret være hos ham. Bed om, at det præger vores tanker og vores praksis. Bed om, at dem der kommer i IKC mærker Guds Ånds tilstedeværelse og får et møde med Gud.
Af Krista Rosenlund Bellows, landsleder i IMTA, maj 2019
English