Ellebæk har i mere end 20 år ligget ved Sandholmlejren i Nordsjælland. Det hører under Kriminalforsorgen. Selvom medierne undertiden fortæller om fængslede flygtninge i Ellebæk, er det kun et fåtal, vi hører om.
Myndighederne berøver hvert år hundredvis af flygtninge deres frihed og anbringer dem i Ellebæk. Det sker når flygtningene efter endeligt afslag på opholdstilladelse ikke retter sig efter myndighedernes påbud om udrejse, fordi de frygter, hvad der vil ske dem, hvis de bliver sendt tilbage til hvor de flygtede fra.
Mange europæiske lande har en grænse for hvor længe man må frihedsberøve flygtninge. Det har Danmark imidlertid ikke. En flygtning kan derfor være indespærret, uden at vide hvor længe. I en række tilfælde skilles fædre fra deres familier og indespærres. Familier, der allerede er voldsomt pressede, udsættes derved for endnu større pres. Nogle af de fængslede har været udsat for tortur, og mange er depressive.
FN’s højkommissariat for flygtninge og Europarådets Retsudvalg har kritiseret Danmarks praksis. Amnesty International fremlagde for nogle år siden materiale om Ellebæk. Se www.amnesty.dk/ellebaek
Fængsling af flygtninge skal ses i sammenhæng med forvaltningen af asylpolitikken i øvrigt. Thomas Høyer fra IKC i København har årelang erfaring med dansk asylpraksis. Han finder, at de mange langtidsanbringelser i Ellebæk er en forkert praksis. En konkret sag om en anbringelse på mere end 8 måneder er groft og uforsvarligt. De dommere, som måned for måned skal godkende frihedsberøvelsen, bør træde i karakter og kræve frigivelse, med mindre politiet kan stille med realistiske udsigter til at udsendelse af personen er umiddelbart forestående. Her mangler retssikkerhed.
Men kvaliteten af sagsbehandlingen hos Flygtningenævnet er det primære problem. Det sker, at Flygtningenævnet giver afslag til flygtninge der er berettigede til asyl, så mennesker får afslag og sendes til hjemlandet hvor de så forfølges. Det gælder f. eks. iranske konvertitter. Alligevel bliver konvertitter frihedsberøvet, når de naturligvis ikke ønsker at medvirke til en frivillig hjemsendelse. Flygtningenævnet skal kaldes til besindelse.
Hvad bliver der gjort for flygtningene i Ellebæk? To præster giver kirkelig betjening, og nogle frivillige har adgang til at besøge folk. Jens Kennet fra Farum er en af dem. Han bruger ordene tvang og kaos for at beskrive stedet. »Mange bliver jo hjemsendt med tvang. Nogle kommer derfra i håndjern, blandt andre afghanere. De kristne blandt dem er skrækslagne for hvad der vil ske dem i Afghanistan.«
Jens Kennet taler med mange. »Dem, der har en stærk tro på Jesus, har en slags bølge at surfe på, og andre er urolige. Ellebæk er som en banegård, med den uro og indre kaos, det giver, at folk hele tiden skiftes ud. Venskaber bliver brudt op, netop som de er etableret. Kaos og tvang giver dårlige drømme om natten. De der tror på Jesus, klamrer sig til ham, og er depressive den ene dag og har mere ro den næste.«
Jens Kennet og andre prøver at bringe håb. Der er gudstjeneste hver torsdag. Folk har brug for forbøn. »Også muslimer beder om forbøn. Mange har aldrig haft en bibel og beder om at få en, og får det så.« For én blev Ellebæk en væsentlig tid – » her fik jeg min første bibel.« Det er så centralt at dele ud af ordet, for det giver lys i mørket til folk, der virkelig trænger til det,« fortæller Jens.
Ellebæk kalder til eftertanke og forbøn.
Af Krista Rosenlund Bellows, februar 2015
English