"Tusind tak. Jeg bliver lige nødt til at sige det igen: Tusind, tusind tak for det arbejde I gør her i kirken [Bethesda Kbh, red.]. Det er godt at kunne lære sprog, men det er så meget mere end det. Det er som en familie!"
Sådan lød det fra chilenske Alejandro, der havde fået arbejde i Danmark. Han ville lige teste det et halvt år, før han bragte hele familien til den anden side af jordkloden. Nu er han rejst hjem for at hente dem. Han lægger stemme til det, som vi efterhånden har hørt mange gange: IKC er som familie. Et godt sted at være. Man kan lære sprog uden at få stress, få nye venner, spise sammen, lave sjov, spille Uno eller vaske op sammen. Der er så meget, der opstår udover det egentlige, vi tilbyder: lektiehjælp, undervisning i dansk, engelsk, bibel, badminton, skak og så selvfølgelig ture og fester. Det er et hyggeligt arbejde, hvor eleverne kommer frivilligt og dermed allerede er motiverede for at lære. Det er jo som at skumme fløden for en lærer.
Vi har god hjælp af de mange frivillige lærere, advokater, kokke, lektiehjælpere, samtalepartnere som lægger timer i IKC. En stor velsignelse at få lov at arbejde med så mange glade mennesker. Men der er også plads til svære samtaler, når livet går i stykker eller er for tungt at bære alene. Også dette er meget meningsfyldt.
Vi møder mange mennesker. Vi siger goddag 7000 gange hvert år til personer, der går ind ad døren (inkl. gengangere). Det bliver dermed også til rigtig mange farveller, en svær, men nødvendig disciplin at lære. Vi er i Guds arbejde, deres livsrejse er hans ansvar, så vi kan med stor tillid lægge dem i hans gode hænder, når vi ikke ser dem mere.
Guds fred fra et sted, hvor selv fjender kan blive venner.
Af Majken Rokni, tværkulturel medarbejder i IKC København, 6. februar 2024