Ca. 60 fra forskellige etniske og kirkelige baggrunde deltog. Det var en mulighed for mig for at være observatør og også lære af den norske erfaring.
Diskussionerne drejede sig om nøglespørgsmål i den aktuelle situation inden for immigration, tro og mission i Norge. Som andre europæiske lande er Norge blevet mere pluralistisk. Det rejser spørgsmål om kirkens rolle i en tid, hvor dens medlemstal svinder. Hvem skal nå ud til de nye grupper fra forskellige religioner? Og hvem skal komme trosbehovene i møde hos dem fra kristne trosretninger og traditioner, der er forskellige fra de etnisk norske kirker?
Fire temaer kendetegnede denne allerførste samling af sin art i Norge:
1. Bred repræsentation fra norsk kirkeliv
I både planlægningen og deltagelsen var der en bred involvering fra kirker og kirkelige organisationer fra forskellige trossamfund. De omfattede ortodokse, evangeliske karismatikere, norske pinse- og migrantmenigheder samt lutherske kirker. Det afspejler en klar fælles interesse for temaerne.
2. Åben nysgerrighed efter at lytte og lære
Ved denne første konference fik migrantkirker, repræsenteret ved deres ledere, en særlig plads til at blive hørt af de mere etnisk forankrede kirker i Norge. Platformen gav lederne mulighed for at dele deres synspunkter og erfaringer som trosfællesskaber i Norge. Migrantlederne diskuterede deres roller og erfaringer fra deres egne menigheder. Det var emner som fastholdelse af en kristen tro og identitet i Norge, etablering og ledelse af migrantkirker, adgang til uddannelse og ressourcer og vejledning af næste generation om tro og kultur. Mens nogle udfordringer var specifikt knyttet til immigration, havde disse spørgsmål bredere implikationer for kirke og samfund i Norge.
3. Gensidig anerkendelse og deltagelse i kirke- og missionsliv
I stedet for udelukkende at fokusere på udfordringer inden for den norske kirke og nation, blev det tydeligt, at der var behov for ydmyg anerkendelse af de specifikke værdier og gaver, som migrantkristne fællesskaber bringer til den bredere diskussion af kirke og samfund. Traditionelle kirker i Norge har dybe rødder og unikke ressourcer, men det er vigtigt at erkende, at de ikke på egen hånd kan nå ud til alle fællesskaber. Migrantledere bærer et ansvar og besidder unik kulturel kapacitet til at engagere deres egne fællesskaber og bidrage til bredere integration i et inkluderende samfund.
4. Fælles ramme for mission
Efter dage fulde af engageret samarbejde var der enighed om at understrege vigtigheden af at handle inden for en fælles missionsramme. Med forskellige interessenter, der diskuterede forskellige spørgsmål på mødet, stod det klart, at det var bydende nødvendigt at fortsætte diskussionerne for at opnå noget konstruktivt. Sådanne fortsatte samtaler kan facilitere forståelse, initiativer og projekter, der sigter mod at udvikle handlingsrettede løsninger, der adresserer udfordringerne med at pleje troen blandt migranter, styrke troen hos næste generation og udveksle ressourcer til gensidig styrkelse af kirke- og missionsarbejde i Norge.
Clement Dachet, Lystrup, formand for Tværkulturelt Center
Español