Mindst en håndfuld foreninger i Indre Missions Ungdom har unge flygtninge, migranter eller nydanskere med i deres fællesskab.
En af dem er Give-Brande IMU, som består af godt 20 unge mennesker fra et stort geografisk område. De mødes hver tirsdag i et af områdets missionshuse. Som oftest er de mellem otte og 15. Flokken er mellem 15 og 21 år, de fleste mellem 18 og 21.
Jonas Kristensen er formand. Han fortæller, at kontakten til flygtninge begyndte efter sommerferien sidste år. En IM’er fra Give satte ham i forbindelse med en ung mand på 17, som havde været i Danmark i 5 år. Det var noget nyt, for det var første gang, Give-Brande IMU gjorde sig tværkulturelle erfaringer. Men den unge mand talte dansk, så det var ikke så svært at inkludere ham i fællesskabet.
Omkring nytår ringede en sognepræst fra Fredericia og spurgte, om IMU ville tage imod nogle asylansøgere, der var blevet døbt i Fredericia. Nu var de flyttet til asylcentret i Thyregod. Kunne de begynde i Give-Brande IMU? Enden blev, at to af dem kom med. En af dem stopper nu fordi han bliver flyttet fra asylcentret.
To fra asylcentret i Thyregod har været med. De har i alt haft unge fra Iran, Afghanistan, Eritrea og Nigeria, og alle er kristne. De er der typisk kun i kort tid, før de flytter af forskellige grunde. Men siden sommer har der været nogle stykker med.
Hvilke tanker satte det i gang? ”Da de ringede om det efter sommerferien tænkte jeg: fedt! Vi kan gøre en forskel for dem. Så jeg sagde ja og fik hurtigt kontakt. Vi snakkede om det, da vi havde møde i vores udvalg. Den første aften, de nye var med, viste os, at det kræver fælles mål og meget energi. For hvor meget skal de fylde? Det bliver jo forkert, hvis danskerne så bliver væk fra mødet. Så ville det være bedre at lave noget særskilt, der er skabt for de nye.
Vi oversætter de nødvendige ting fra dansk til dem, så vidt vi kan. Vi har gjort den erfaring de seneste tre tirsdage, at når der er to eller tre flygtninge med i en gruppe på ca. 15, så kan vi rumme dem. Hvis der var flere danskere i foreningen, så ville vi kunne mere.”
IMU’erne har sammensat deres smågrupper sådan, at dem der er gode til engelsk er sammen med flygtningene. Jonas ved, at det betyder meget for flygtningene at være sammen med danskere. Samværet er vigtigere end at forstå alt hvad der bliver sagt.
Jonas har besøgt asylcentret og fik et indtryk af dagliglivet der. ”Det gav næsten hovedpine at være der.” Mennesker fra mange kulturer lever meget tæt på hinanden. ”Sommetider er der en stank af mad og sved. Jeg kan godt forstå, at de længes efter at komme væk derfra og være sammen med andre.”
Har I gjort jer erfaringer?
”Som IMU-formand har jeg lært mange ting,” siger Jonas. ”Jeg fortryder ikke, at jeg sagde ja, og samtlige i udvalget sagde til det første møde, at det var den helt rigtige beslutning at sige ja. Men man kan ikke altid sige ja til alt. Man skal overveje, om de andre også gerne vil det her. Både udvalget og medlemmerne. For vi er en klub for os alle. Det er anderledes at være leder i juniorarbejdet. Dér bestemmer lederne. Men IMU er man leder i det fællesskab, man er med i. Der er stor forskel. I IMU skal vi have en fælles målsætning."
Jonas fortæller desuden, at det er en udfordring, at flygtningene pludselig kan være væk igen, fordi de er blevet flyttet. Blandt andet derfor beder IMU ikke flygtningene om at betale kontingent.
Har I gode råd til andre?
Jonas giver den opmuntring videre, at man skal huske, at det er nok for flygtningene at være med. De behøver ikke forstå alt hvad der bliver sagt for at det har været en god aften for dem. Bare det at komme ud fra asylcentret er godt, sammen med det at møde danske unge, som vil give tid til dem, for tid er det bedste vi kan give hinanden.
Interview med Jonas Kristensen, Februar 2016
Español