I foråret 2015 flyttede fem syriske flygtninge ind på Gjerlevs nedlagte alderdomshjem. En af dem kunne lidt engelsk. Ingen af dem var kristne. I Gjerlev bor der 800 mennesker.
Aage Jakobsen fra Indre Mission besluttede at byde dem velkommen til byen, så han gik på besøg og blev taget hjerteligt imod, midt i alle sproglige udfordringer. Efterhånden kom de fem flygtninge til at kende flere i Gjerlev, både i Indre Mission, kirken og andre sammenhænge. Flere danskere tog kontakt med syrerne, efterhånden som folk fandt ud af, at de ikke var så vanskelige at komme i kontakt med. Der kom bekendtskaber og besøg i gang. Ved høstfesten med middag i missionshuset lavede man bordkort, så syrerne blev placeret godt. Der var sørget for mad, de kunne spise.
Én af syrerne fik en bibel. Men Aage ved ikke, om den bliver læst. I forbindelse med Carl Nielsen fejringen i 2015 deltog også syrerne i en kirkekoncert i Gjerlev. Da en af dem senere viste sin video fra koncerten i klassen på sprogskolen blev han advaret af andre muslimske elever om at holde sig fra kirken.
Fem år senere
Det er fem år siden. Hvordan er det gået de fem? Det danske sprog er svært, og det blev ikke for godt. Mændene var kommet først og havde et sprogligt forspring. Men de faldt tilbage, da konerne og børnene kom, for nu gik snakken på modersmålet derhjemme.
I første omgang fik tre af syrerne familiesammenføring og flyttede til Randers. For en anden gik der lang tid før han fik familiesammenføring. »Kan du ikke hjælpe mig?« Han havde mistet kontakten i borgerkrigen med sin mor og to brødre. Sammen med præsten i byen hjalp Aage ham med at eftersøge dem via Røde Kors. Uden resultat. En måned senere fik han vished, da han på TV så sin døde bror blive båret ud fra et bombet hus.
Han ville gerne været blevet boende i Gjerlev, men da han fik familiesammenføring ville hans kone ikke. Hun ville til Randers, hvor der er mulighed for fællesskab med flere fra Syrien. Men Aages nye ven havde grædt, da han ikke kunne blive boende i Gjerlev, af hensyn til sin kone.
De fleste klarer sig godt nok økonomisk. De fire har arbejde. En er frisør og har salon i Randers. Det går udmærket. Mange arabisktalende bliver klippet der, og så går snakken på arabisk. Aage og andre fra Gjerlev bliver også klippet der. Frisøren er fyldt 40 år, men han kalder fortsat Aage for sin danske far, når de ses. Når Aage sidder i stolen spørger han til de andre fire. For den ældste af de fem er det svært at begynde helt forfra på alt, når hans udmærkede uddannelse fra Syrien ikke kan bruges i Danmark.
Kontakten mellem Gjerlev og familierne er ikke så hyppig længere. Ud over Aage selv er der et par mere, der stadig har kontakt med de syriske familier. Nogle har kontakt med syreren, der gerne ville være blevet i Gjerlev, og hans kone og fem børn. De venter besøg af familien. Forbindelsen lever stadig, selvom den er spinkel.
Interview med Aage Jakobsen, maj 2020
Español