I løbet af et år har Internationalt Kristent Center i Bethesda i København kontakt med mere end 1200 mennesker fra overalt på jorden. Medarbejderne sammenligner stedet med en banegård og mennesker på gennemrejse. De færreste slår sig permanent ned i fællesskabet. To medarbejdere - Majken Rokni og Stella Meldgaard - fortæller hvordan man går Guds ærinde der med lydighed, mod og bøn.
Vi siger farvel til mange
Det handler om at være medmenneske og sætte sig i deres sted, siger Majken. De folk vi møder i IKC er på mange måder i transit. De er sårbare. Nogle må rejse igen fordi de ikke fik arbejde eller familiesammenføring. Nogle er her selvvalgt, men de har alligevel gyngende grund under fødderne. Vi siger farvel til mange. Jeg er bare et lille led i deres rejse og et lille led i kæden. Jeg skal gøre min del, og den skal jeg være lydig og modig i og gå der hvor Gud kalder. Lydighed og mod er to væsentlige ord.
Medarbejdernes tilgang
IKC er en slags oase. Folk mærker at IKC er et fredens hus, et sted som er beskyttet af Gud. Her er en anden ånd. Vi holder fast i, at det skal være et frit sted. Vi skal lægge dem i Guds hånd og være ydmyge over for deres trosrejse. Vi lægger meget vægt på, at alle skal føle sig hjemme. Huset skal være præget af fred og lade alle være frie og glade og føle sig velkomne. Vi deler vores tro med dem, men vi presser dem ikke. Siger de nej er de lige velkomne. Det er Kristi kærlighed der overvinder. Vi ønsker at de skal vide, at det er godt for dem at høre Gud til. Men Gud tvinger ikke nogen.
Gud kan virke i folk gennem det, at de er i fællesskabet og at vi tør gå ind i samtalerne med dem. Vi snakker bramfrit om Jesus, for vi har tit kun én chance. Vi har pligt til at fortælle lige her og nu.
Vi er kristne hele tiden. Vi spørger, hvem lægger Gud på mit dørtrin i dag? Vi skal være villige til at gå ad den vej, også når det er besværlige personer der bliver lagt på vores vej. Vi skal ønske folk Guds kærlighed. Folk mærker at vi holder af dem, også de besværlige. Det sker jo at vi må bede nogen gå. Men man må møde folk uanset hvor og hvem de er. Vi skal turde gå ind i mødet med dem. Vi må aldrig glemme at bede for folk. Det er der, kampen står.
Folk kommer spontant for at snakke. Når folk kommer med et problem, spørger vi om lov til at bede for dem. Folk siger ja til det. Vi beder i Jesu navn og fortæller om Jesus. De skal lære på den måde at der er en åben dør i at bede i Jesu navn. En del mennesker har afguder derhjemme og tænder lys for dem - og hvordan formidler vi at der er en sand Gud til dem? IKC har mange forskellige religioner i huset på én gang. Men Gud arbejder i alle mennesker.
Resultater
Det at bede forvandler os, der er i mission, siger Stella. Så er vi ikke så bange, for så er det ikke vores arbejde, men Guds. Så er vi heller ikke så bange for at slippe det igen. Gud kan frelse mennesker uden mig. Han kræver ikke mere end det jeg kan. Derfor kan jeg være ubekymret, for det er ham der har sat arbejdet i gang. Det er hans, ikke mit. Så kan vi slippe mennesker igen, også selvom de kommer tæt på en tid.
Mission
Mission er at være en kristen der går sammen med et andet menneske og bare er sammen med det, og giver og tilbyder det der er brug for. Hvilket kan være mad, bolig, hjælp og forbøn. Mission er at give dem Guds ord ind i deres liv. Det er dagligt at gå den vej, Jesus peger ud.
Det er at møde et andet menneske og turde være en kristen i mødet med vedkommende. Vi skal bede Gud om at vise dem vejen. Vi går i Kristi sted. Det åbner for noget andet. Biblen gør noget ved folk når de læser den. Den handler med dem.
Det er det kristne liv, som er mission. Det er fedt at være med i noget, man absolut ikke har nogen ære eller andel i, fordi det er Guds værk. Min byrde er let, siger Jesus. Majken oplever at arbejdet er en kæmpe velsignelse, fordi Jesus løfter byrden. Man får mere end man giver. Man kan sammen lægge byrderne over på Kristus.
Bøn
Hvis noget som helst skal i gang, så skal der bedes. Det kommer kun når vi beder og beder sammen på tværs af grupperinger. Så handler Gud. Han gør en masse vi slet ikke er klar over. Når arbejdet er i gang så bliver det båret af bøn og gerne bøn under tårer. Giv Gud lov at skabe nød i dig for mennesker. Så kommer det alle til gavn – den ikke-kristne dansker, flygtningen og mange andre.
Stella leder også tværkulturelt arbejde i Allerød. For hende er tværkulturel mission at være i sin by og sørge for at bede både derhjemme og sammen med de øvrige kristne i byen og at leve med Jesus i sit hjerte og bare være der. Så kommer det. Mød mennesker med Jesu kærlighed i dit hjerte. Når jeg er træt og bange og stresset, har jeg råbt til Gud at jeg ikke kunne, og fået det svar: ”Sæt dig op på cyklen og kør derhen og bare vær der som menneske.” Det er befriende, at Gud ikke beder os om at være andet end menneske - og dermed begrænset. For det er han ikke!
Helt almindeligt hverdagsliv kan Jesus forvandle os i. Min samvittighed bliver skærpet over for synd. Jeg øver mig i ikke at bekymre mig over de endeløse behov. Der sker noget med dig selv når du tager skridt i tro og går i tro og lydighed. Det er nødvendigt at tage et skridt, og så tager Gud de næste uendeligt mange! Som Peter der tog skridtet ud over bådkanten. Når du elsker nogen, så får kærlighed dig til at gøre ting, du ellers ikke bryder dig om. Det er fantastisk at blive tvunget af kærlighed.
December 2016
Español