Kirkelivet omkring Bording og Ikast fik en stor opgave, da Kærshovedgård blev gjort til udrejsecenter for afviste asylansøgere. Mange kristne blev anbragt der, og Bording ligger tæt på.
De begyndte med Lukasevangeliet i marts 2016, da bibelcafeen for beboerne på Kærshovedgård blev etableret i Bording. Nu er de nået til Johannesevangeliet kapitel 7, 37-53 og temaet: livets vand. Det fortæller Betty From Jensen. Hun og Kurt Frost skiftes til at undervise hver onsdag eftermiddag. For 1½ år siden kunne de være i præstens dagligstue med ca. 12 deltagere. De rykkede over i missionshusets lille sal, da de blev for mange. Samtidig begyndte Betty som underviser. Sognepræst Lindvig Osmundsen og hans kone Kirsten er bærende kræfter i arbejdet.
Arbejdet er fortsat med at vokse. Nu er der kontakt med omkring 60 af Kærshovedgårds beboere. Der er nye med hver gang. Omkring 20 har undervejs fået genoptaget deres asylsag og er blevet flyttet væk fra udrejsecentret. Så alt i alt har de haft 80 mennesker med i cafeen. Da jeg var på besøg, var der færre end sædvanligt. Nogle beboere på Kærshovedgård sultestrejkede for at prøve at råbe myndighederne op. Blandt dem er nogle, der kommer i cafeen. En af cafeens ledere havde været derude om formiddagen og mødt nogle af de strejkende. Han fik adskillige knus og beskeden ”Vi kan desværre ikke komme i dag. Vi sultestrejker. Bed for os.”
Cafeen er åben hver onsdag fra 14-17. Den har efterhånden fundet sin form. Deltagerne får en introduktion til nogle spørgsmål til dagens bibeltekst. Lokalet summer af farsi, mens der snakkes om bibelteksten ved de mange runde borde. Tyve minutter senere er teksten inde under huden, og folk lytter opmærksomt til Kurt eller Betty, som underviser på engelsk og tolkes til farsi af Omid fra Kærshovedgård. Der er spørgsmål og engageret samtale efter undervisningen. Efter kaffepausen er der lovsang på farsi, med klaver, bas og trommer.
Cafeen slutter med bedemøde. Afviste mennesker bøjer hovedet og lægger deres liv og håbløshed og usikre fremtid i Guds hænder sammen med den flok danskere, der hjælper i cafeen. Det er frivillige fra Bording og omegn, der henter og bringer deltagerne. Der er ingen andre transportmuligheder fra Kærshovedgård. Det samme foregår om søndagen til gudstjenesten i kirken.
Kirkefolk i Bording, Ikast, Hammerum og Herning tilbyder de afviste undervisning i Biblen og et kristent fællesskab om møder, gudstjenester og andre aktiviteter. Deres hjælp og fællesskab med Jesustroende og Jesussøgende asylansøgere står i voldsom kontrast til fortvivlelsen og den udsigtsløse tilværelse på Kærshovedgård. Jeg forstår ham så godt, når Bordings sognepræst siger om Kærshovedgård: ”Luk det sted.”
Af Krista Rosenlund Bellows, landsleder i IMTA, november 2017
Español